Forlaget BOLDEN blev etableret i 2009, og udgiver børnebøger til det danske og skandinaviske marked. Vi, der står bag BOLDEN, Ulrikke Juul Bondo og Lone Ibsen, har arbejdet i bogbranchen i mange år, og elsker bøger – først og fremmest børnebøger, som, vi mener, fortjener meget mere opmærksomhed.

BØGER ER MEGET MERE END LÆSNING
Målet med BOLDENs udgivelser er, at børnene får mere end bare læsestof – de skal have vækket deres nysgerrighed og have en oplevelse, både ved selvstændig læsning og/eller sammen med deres voksne. Leg, indlæring, hygge og inspiration er nogle af nøgleordene bag udgivelserne, og det gælder både for slut-brugerne og skaberne.

BØGER DER KAN OG VIL NOGET MERE
Produkternes udformning spiller en stor rolle. Skønne farver, flotte illustrationer, lækker indpakning, ekstra tilbehør og sjove gimmicks virker indbydende og gør leg, læsning og indlæring til en god oplevelse!

Bøgerne henvender sig til børn i alle aldre.

Forlaget BOLDENs bøger laves for at blive brugt – ikke kun læst.

– OG SÅ SKAL DET VÆRE SJOVT
At beskæftige sig med bøger er sjovt – uanset om du er barnet, den voksne, der læser højt eller os der står bag Forlaget BOLDEN. Når man godt kan lide det, man beskæftiger sig med, bliver resultatet meget bedre. Derfor skal vores bøger give glæde, inspiration og sjov til alle de personer, der får bøgerne i hånden, ligefra idémageren, tegneren, bogholderen og til barnet, der forhåbentlig insisterer på at læse, synge eller lege med bogen mange mange gange.

Sold out
Hot
0 reviews
€20.11